Udsatte har brug for meget mere rummelighed og anerkendelse i forhold til disciplinering i systemet

En ny brugerbaseret undersøgelse belyser nuancerne i borgere med psykosociale problemstillingers erfaringer, når det gælder mødet med omverden og de systemmæssige udfordringer, der møder dem efter endt behandlingsforløb hos Liva.

Anerkendelse og rummelighed over disciplinering er vigtige faktorer, så snart udsatte mennesker med skadevirkninger efter prostitution, incest, seksuelle overgreb eller vold træder ind ad døren til et behandlingstilbud og skal realisere sig selv. Det er én af hovedpointerne i en ny empirisk undersøgelse.

I halvandet år har forsker Vibeke Bak Nielsen fra Aalborg Universitet evalueret og kvalificeret Livas praksis i arbejdet med støtte og behandling til svært udsatte mennesker. Det er forskningsprojektet ”Et anerkendelsesideal i socialt arbejde taget form” kommet ud af, der via brugerens øjne og fortællinger bidrager til viden om metodeudvikling og forebyggelsesarbejde i forhold til de problemstillinger og indsatser, der arbejdes med hos Liva.

I undersøgelsen peger brugerne på nødvendigheden af, at deres sociale problemer begribes som andet og mere end velfærdsproblemer. Anerkendelsesidealet er i Liva en grundbetingelses for overhovedet at få brugerne i tale, reducere modstand og for, at de kan opnå ejerskab over deres liv.

– I Liva rummer vi brugernes indre kaos og møder dem med en forventning om, at de hverken kan eller skal fixes på en dag. Det er en af grundbetingelserne for os, og det er noget, der med fordel kan implementeres i det offentlige system, hvor flere oplever at blive begrænset i deres selvrealisering, og hvor de ikke føler, at de bliver set og hørt, udtaler Flora Ghosh, direktør for Liva.

Et eksempel fra undersøgelsen er mødet med beskæftigelsessystemet. Flere brugere beskriver, at mødet med omverdenen i en almindelig hverdag kan aktivere krisereaktioner, der gør, at de efter endt forløb hos Liva har behov for hjælp i forebyggelsen og bearbejdningen af svære følelser og reaktioner. Det viser sig, at især uddannelses- og beskæftigelsessystemet synes at bidrage mere til vedligeholdelse af brugernes problemer end til løsningen.

I jobcenteret oplever de for eksempel at blive mødt med systemets forståelser af deres problemer og behov, hvilket kan være en udfordring i forhold til at holde fast i den selvforståelse, styrke og selvagtelse, de fik i kraft af deres forløb ved Liva.

– [..]…nu får jeg den følelse af, at alle kan se, jeg ikke er noget værd i mit møde med Jobcentret. Andres forventninger kommer til at styre. Så kommer jeg til at løbe rundt som en hovedløs høne. Jeg mister mig selv for at leve op til forventningerne, fortæller en Livabruger.

Forskeren bag

Vibeke Bak Nielsen har siden 2011 forsket ved Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Hun har desuden en baggrund som socialrådgiver, og har derfor klinisk erfaring med traumatiserede og sårbare mennesker.

Undersøgelsen har hun lavet ud fra interviews med Livas brugere og medarbejdere, observationer af Livas praksis på alle tider af døgnet, hvor Vibeke Bak Nielsen både har overnattet på krisecenteret og spist sammen med kvinderne og deres børn, for at komme så tæt på som muligt, ligesom hun har observeret rådgivernes arbejde i Livas behandlingsenheder.

For yderlige oplysninger, tilsendelse af rapport eller interviews med forskeren bag projektet kontakt da kommunikationsmedarbejder Caroline Wilms på cw@livarehab.dk og 3117 9360.