Fællesskab og madlavning skal hjælpe voldsramte og tidligere prostituerede

Liva madfællesskaber
LivaRehab Midtjylland skaber fra d. 24 september måltidfællesskaber for mennesker, der har skadevirkninger efter vold, seksuelle overgreb eller prostitution.

Måltidsfællesskaberne skal hjælpe mennesker, der ofte er isoleret og mangler overskud til almindelige hverdagsgøremål. Det skal kunne samle mennesker med samme erfaringer og oplevelser, der har en god forståelse for hinanden, som kan hjælpe dem på vej til et positivt fællesskab at samles i.  

”Målet er at skabe et fristed i en hård hverdag, som forhåbentlig på lang sigt, kan give dem håb om et bedre liv," siger Katrine Aagaard-Brandenborg, der er frivilligkoordinator hos LivaRehab Midtjylland.

De sociale måltider skal give sammenhold og samværsaktiviteter for personer med skadevirkninger efter prostitution, incest, vold og seksuelle overgreb. Dette skal bidrage til, at deltagerne skaber positive fællesskaber, får trænet deres sociale kompetencer og får et sundt måltid mad 1-2 gange om ugen.

Fællesskabet består af ugentlige aktiviteter, hvor frivillige og deltagere planlægger, forbereder og spiser aftensmad sammen. 

Der vil ikke kun blive lavet og spist mad i fællesskabet, men skabt andre aktiviteter for deltagerne, som fx relevante oplæg, håndarbejde, håndarbejde,  spilaftener, økonomisk rådgivning eller hvad der kunne være stemning for blandt deltagerne.

Et fællesskab for alle drevet af frivillige

Udover  måltidsfælleskabet tilbydes til nuværende og tidligere forløbsdeltagere i LivaRehab, så vil det også være åbent for andre, der kan få glæde af madfællesskabet.

”Det er ikke nødvendigt at være i et forløb hos os for at deltage. Vi håber bare, at kunne hjælpe folk med at finde et nyt fællesskab her, som kan hjælpe dem videre,” siger Katrine Aagaard-Brandenborg

Måltidfællesskabet vil blive drevet af frivillige, der får fri mulighed for at tage ejerskab over planlægningen og arrangementerne i samarbejde med deltagerne. De frivillige skal være med til at skabe det positive sociale samvær.

Vi står gerne til rådighed for uddybende kommentarer. Kontakt os og hør mere her:

LivaRehab- Midtjylland
Sønder Allé 6, 2. sal
8000, Aarhus

Presse:

Ring på telefon 20596961 eller
skriv til den mail (alek1700@hotmail.dk)